Kultur

Friluftsbadet åbner mandag den 27. juni

Foto: Holstebro Friluftsbad

Gæsterne kan glæde sig til, at området ved Holstebro Friluftsbad er shinet gevaldigt op med bl.a. nymalet stakit og murværk, nye brusere og nyt LED-lys i omklædningsrum.

Normalt plejer Holstebro Friluftsbad at åbne Grundlovsdag, 5. juni. Men i år er åbningen blevet udskudt på ufrivillig vis.

I forbindelse med en renovering af området ved friluftsbadet er bassinerne blevet malet med et epoxy-lag. Desværre viste det sig, at epoxy-malingen begyndte at smitte af, og det arbejde skulle der rettes op på, inden friluftsbadet nu endelig kan åbne til en forhåbentlig god, varm og solrig udendørs badesæson. 

Åbner hver dag i skolernes sommerferie kl. 11-18.

Kommentarer