Kultur

Årets Street Food Festival byder på særlige oplevelser

Foto: Paul Erik Fabricius

I morgen går det løs med fire dages festival på Slagteriet. Maden fra de mange spændende madboder er en attraktion i sig selv, men der er også et bredt udvalg af aktiviteter. Programmet byder ligesom sidste år på underholdning såsom livemusik og optræden med Ikarus Stage Arts fra Odin Teatret, ligesom der også er åben i streethallerne. 

Som noget nyt er der bl.a. comedy night med Jacob Thrane i Subhuset, Monster Mekanik-workshop for børn, skate-konkurrence i Hal 19 og ikke mindst 4 unikke koncertoplevelser med Resonerende Rum, herunder en solokoncert med projektets kunstneriske leder Lars Greve. 

Festivalen foregår i og udenfor Slagteriet på Struervej 32, Holstebro den 16.-19. juni 2022. Åbningstiderne er:

  • Torsdag:     16.00-21.00
  • Fredag:       11.00-21.00
  • Lørdag:       11.00-21.00
  • Søndag:      11.00-20.00 

Der er gratis entré til festivalen, men der skal købes billetter til comedy og koncerterne med Resonerende Rum. Billetter købes på Slagteriets hjemmeside, hvor hele programmet også kan ses.

Se mere på slagteriet.dk

Kommentarer