Strandrensning på kysten ved Thorsminde
Vær med til at samle havaffald ved kysten og slut dagen af med gratis forfriskninger.
Tid:
Kl. 10.00 – 13.00
Mødested:
Strandingsmuseet St. George, Thorsminde.
Gør en forskel for miljøet:
Kom og vær med til at gøre en forskel for det lokale og globale miljø.
Mange hundrede tons marint affald skyller hvert år op på den jyske vestkyst, og det påvirker både miljøet, de lokale borgere og turisternes oplevelse af området.
Kommunerne gør en stor del af oprydningsarbejdet, men også mange frivillige vælger at give en hånd med. Nu har du en mulighed for at være med, samtidig med at du kan nyde en dejlig dag ved vandet.
Vi mødes ved Strandingsmuseum St. George kl. 10.00, hvor alle deltagere inddeles i hold og guides ud på kysten af lokale fra Thorsminde Borgerforening.
Du får udleveret indsamlingsudstyr – handsker, sække og vest – til strandrensningen.
Kl. 12.00 mødes vi igen ved den Røde Hal, Gl. Havn, Havnevej 1, Thorsminde. Her vil der vil være gratis forfriskninger til alle som er med til at rense stranden.
Hvis du vil forlænge dagen med en spændende udstilling, får du rabat på entrebilletter til Strandingsmuseum St. George. (Husk børn er altid gratis)
Vel mødt til en skøn dag i naturens, miljøet og samværets tegn.
Strandrensningen i Thorsminde er et fælles samarbejdsprojekt gennemført af Holstebro Kommune, Thorsminde Borgerforening, Strandingsmuseet St. George og Hold Danmark Rent med støtte fra Miljøstyrelsens Strandoprydningspulje.
Der sker mange andre spændende aktiviteter i Thorsminde lørdag den 18. september. Bl.a. Hook & Cook. Se mere på: visitnordvestkysten.dk
Kommentarer