Passion for lastbiler
Niels Rasmussen har fotograferet lastbiler i over 30 år. Onsdag den 23. februar kl. 19 kan alle interesserede høre ham fortælle på Vinderup Bibliotek.
Den særlige hobby har han haft siden barndommen, hvor det primært var tegninger og lastbiler lavet af legoklodser. Senere blev det til byggesæt og Teknobiler, som blev ombygget til tro kopier af lastbiler fra landevejen.
De seneste 20 år har det fortrinsvist været den store samling af lastbilfotos, som har taget meget af fritiden, og i 2011 udgav han sin første bog om danske transportfirmaer.
”Jeg synes, det er fascinerende, når nogen har en passion, de går 110% op i, og jeg er så stolt over, at Niels besøger Vinderup Bibliotek for at fortælle om sin store interesse” lyder det fra Vinni Flæng Larsen, koordinator på Vinderup Bibliotek. ”Jeg glæder mig til at høre foredraget samt opleve Niels’ gode humor, når han krydrer foredraget med fortællinger fra landevejen”, slutter koordinatoren af.
Læs mere om arrangementet og købt billet på www.holstebrobibliotek.dk
Kommentarer