ødevarepriserne er på himmelflugt, og antallet af fattige børnefamilier er steget. Derfor skal det kommende kommunalvalg også handle om, hvordan vi hjælper de 49.500 børn, der vokser op i fattigdom, mener 23 organisationer. I dag præsenterer de 10 anbefalinger til kommunerne, der skal sikre, at færre børn – uanset postnummer – lider under de vidtrækkende konsekvenser af børnefattigdom.

Tusindvis af børn i Danmark vokser op i en hverdag præget af fattigdom. Faktisk er der kommet flere fattige børn i fire ud af fem kommuner, og på landsplan sidder der i gennemsnit ét barn i hver skoleklasse, der oplever fattigdom på egen krop.

Det er børn, der oplever, at der ikke er råd til frugt og grønt eller madpakker, at der ikke er råd til tøj til årstiden eller til deltagelse i fritidsaktiviteter. Det er børn, der frygter den første i måneden, fordi mor eller far forældre kæmper for at få råd til elregningen og huslejen.

– Vi ser hver dag, at børn og familier fastholdes i fattigdom af lave ydelser og stigende priser. Det betyder, at vi får sværere ved at gøre en forskel i disse menneskers liv. For når man ikke har råd til husleje og mad, mangler der overskud til at arbejde med de mange andre barrierer, man møder i livet,” siger Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.

På grund af situationen er 23 organisationer i netværket Børn i Fattigdom, Nej Tak! gået sammen om at sætte børn øverst på dagsordenen ved det kommende kommunalvalg. For børnefattigdom er en kommunal kerneopgave, og der er meget, kommunerne kan tage fat på for at afhjælpe konsekvenserne.

– Når det kommer til børnefattigdom, spiller kommunen en stor rolle i at hjælpe familierne. Kommunen skal bidrage til, at færre udsatte børn ekskluderes fra fællesskaberne. Hver dag ser vi, at flere børn vokser op i fattigdom, og vi mener simpelthen, at Danmark er for rigt et land til, at nogle børn skal vokse op under de vilkår. En del af løsningen kan være gratis måltider i skoler og dagtilbud, men også investeringer i tidlige indsatser, der forebygger, at fattigdom bider sig fast i børnefamilier. Det er det mindste, vi kan gøre som samfund,” siger Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær.

Derfor foreslår netværket målrettet hjælp til nybagte børnefamilier, der kæmper med økonomien. Der er nemlig meget at hente ved at sætte ind tidligt og præcist.

Kommunerne skal tættere på familierne

Organisationerne foreslår desuden, at kommunerne leverer en langt mere helhedsorienteret indsats, der fokuserer på alle de arenaer, som er en del af børnenes liv: skole, dagtilbud, fritidsliv og hjem.

– Kommunerne har en unik position i kampen mod børnefattigdom. Men man skal væk fra lappeløsninger og spredte indsatser, og det kræver, at man i kommunerne prioriterer området. Hjælpen til udsatte familier skal hænge sammen på tværs af hverdagens arenaer, og kommunerne skal arbejde tæt sammen med civilsamfund og lokale aktører. Første skridt er derfor at udarbejde lokale handleplaner, så man kan sikre en samlet og helhedsorienteret indsats for familierne,” siger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.

Også hos Red Barnet mener man, at kommunerne kan gøre langt mere for at komme børnefattigdom til livs og mindske konsekvenserne for det enkelte barn.

Børn i Fattigdom, Nej Tak!

De 23 organisationer bag de 10 anbefalinger til kommunerne er en del af netværket Børn i Fattigdom, Nej Tak!: Red Barnet, Mødrehjælpen, Kirkens Korshær, Dansk Folkehjælp, Enestående Forældre, HOME-START Familiekontakt, Dansk Socialrådgiverforening, BROEN – Danmark, BUPL, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, DRC Dansk Flygtningehjælp, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Kofoeds Skole, Fonden LivaPeople, Foreningen Grønlandske Børn, Forældrenes Landsorganisation FOLA, UNICEF, Landsforeningen Livsværk og DUI-Leg og Virke, Red Barnet Ungdom og DIGNITY.