Pernille Kølbæk bliver fra 1. november 2022 det bindeled, der skal bygge bro mellem forskning, uddannelse og klinisk arbejde i Psykiatrien.

Det bliver læge og PhD Pernille Kølbæk, der fra 1. november 2022 kommer til at bestride den nyoprettede stilling som regional klinisk forskningskoordinator i Psykiatrien, hvor en styrket sammenhæng mellem forskning, uddannelse og klinik er i højsædet.

– Forskning inden for psykiatrisk behandling og udredning tager i disse år store kvantespring, og derfor er det afgørende, at vi sikrer, at forskningsresultaterne bliver omsat til klinisk praksis, så det kan komme patienterne til gavn. Med Pernille får vi nu et bindeled, der kan sikre, at forskningsresultater bliver formidlet til vores behandlere og dermed omsat til optimering af arbejdsgange i dagligdagen, siger lægefaglig direktør, Jakob Paludan. 

Engageret brobygger

Den nyudnævnte forskningskoordinator har siden sin studietid delt sit virke mellem forskning på den ene side og implementering i klinisk praksis på den anden side. Det arbejde fortsætter hun nu som regional klinisk forskningskoordinator, hvor et vigtigt fokus bliver at udvikle og udbrede de bedste værktøjer fra forskningen til alle psykiatriske afdelinger i den regionale psykiatri. 

Selv kalder Pernille Kølbæk sig for en “brobygger”, der, med et ben i både klinik og forskning, altid har set det som en vigtig del af et forskningsprojekt at inddrage kliniske samarbejdspartnere i projekterne, så resultaterne kan oversættes til den daglige behandling til gavn for patienterne. 

– Jeg tror, at vi kan give en markant bedre behandling af mennesker med psykisk sygdom, hvis vi formår at omsætte metoder fra forskningen til konkrete værktøjer i klinisk praksis. Det kræver, at vi bliver bedre til at inddrage de kliniske erfaringer når vi formulerer forskningsprojekterne, og når vi skal omsætte forskning til behandling, siger hun. 

Indsigt og netværk

Og hvordan gør man så det? Pernille Kølbæk nævner selv udviklingen af en forenklet symptomskala til brug i samtaler med patienter med skizofreni som eksempel på, at en tidskrævende vurderingsmetode fra forskningen kan gøres brugbar i det daglige arbejde med patienter. Brugen af en standardiseret symptomskala kan ifølge Pernille Kølbæk bidrage til en mere grundig undersøgelse af symptomer og respons på behandling.

– En af mine styrker er min indsigt og mit netværk i forskermiljøet samt min erfaring med at inddrage klinikere fra hele regionen tidligt og løbende i dataindsamlingen til forskningsprojekter. Det tilfører forskningsarbejdet vigtige faglige perspektiver og gør det muligt at tilpasse forskningen til praksis undervejs. Samtidig bliver det lettere at sikre, at resultaterne efterfølgende omsættes til praksis, fordi de kliniske samarbejdspartnere føler ejerskab for resultaterne.