Af Mette Nielsen, Socialdemokratiet

I vores velfærdssamfund er der meget, som fungerer rigtig godt i hverdagen. Det er også meget, som kan blive bedre. Vores børn, vores ældre og mennesker som er syge/udfordret, bør kunne forvente, at de får den nærvær og omsorg, som de har brug for. Den enkelte medarbejder kan ikke altid udføre sit arbejde, så godt som man gerne vil. Fordi der skal løbes for stærkt. Det skal vi gøre noget ved.

Der er for få som vælger velfærdsuddannelserne. Og det i en tid, hvor der er brug for endnu flere medarbejdere i velfærdssamfundet. Især i sundhedsvæsenet, på ældreområdet og på vores botilbud.

Derfor er det vigtigt, at vi ser på, hvad vi kan gøre anderledes. Vi må prioritere. Omprioritere. Altså: Ind med omsorg og ud med unødigt papir.

Gennem mine snart 17 år i kommunal politik, så kan jeg se, at der med årene er kommet meget mere ”på papir”. Hvis man spørger om noget som politiker, så er det nærmest en naturlov at det automatisk udløser sammenligninger med en del kommuner. I bund og grund kan det spænde ben for politiske handlinger og forandringer. Fordi vi ikke skaber forandringer ved, at konstaterer, at vi ligger på linje med eller lige i nærheden af vores nabokommuner. Forandring handler om handling inde fra. Mange procedurer og regler er nogen vi selv finder på.

I Holbæk kommune er skoleområdet fri sat. Budskabet fra deres borgmester Christina Krzyrosiak Hansen var på et møde i foråret: At hun var overrasket over, hvor mange procedurer og regler der bare kunne stoppes ”her og nu”, da det var interne procedurer, som man havde ”lavet i Holbæk”.

I Viborg Kommune er det ældreområdet der er fri sat. Og der er en masse godt arbejde i gang – på nye måder. Mon ikke mange kommuner kunne blive fri for alverdens dokumentation, hvis man lugede ud i KAN opgaverne (det man selv har opfundet) og alene brugte tid på SKAL opgaverne (lovgivning). Og også udfordrer lovgivningen, når den ikke passer til virkeligheden og de borgere, som det hele drejer sig om!