Livsstil og forbrug

March mod ensomhed

Foto: Holstebro kommune

5. oktober 2021 – Slut dig til fællesskabet og tag med ud at vandre i kampen mod ensomhed

5. oktober kl. 8.00 etapestart fra Holstebro Rådhus

Slut dig til fællesskabet og tag med ud at vandre i kampen mod ensomhed. Der er stående morgenmad kl. 7.30, 

Vidste du, at flere end 380.000 voksne og over 20.000 børn i Danmark hvert år føler sig svært ensomme? Gå med på dette års March mod Ensomhed og vær med til at sætte fokus på problemet sammen med March mod Ensomhed og Patrick Cakirli.

Hvert år vandrer Patrick Cakirli 1600 kilometer gennem Danmark under ensomheds-konceptet ’March mod Ensomhed’. Det gør han for at sætte fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsproblem.

Men han har brug for vores hjælp!

Konceptet er nemlig, at Patrick ikke må gå, hvis han ikke har følgeskab – ellers skal han stå stille. På den måde bliver Patricks vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed. Siden 2017 har flere end 1.300 mennesker gjort Patrick selskab på landevejen.

Tirsdag d. 5. oktober vil vi i fællesskab gå fra Holstebro Rådhus mod Herning.

Kommentarer