Ulfborg

Kom og lav smykker med Instagram-pigerne ’Mig&Dig’

Foto: Holstebro Bibliotek

Lørdag den 10. december kl. 10.00 – 12.00 kan de 6 til 10-årige lave unikke julegaver til smykkeworkshop med de kreative piger fra ’Mig&Dig’ på Ulfborg Bibliotek.

Mød de seje smykkepiger Cecilie og Mathilde, som står bag Instagramprofilen ’Mig&Dig’. Efter mange likes og delinger på det sociale medie, er de to begyndt at lave workshops for andre smykkeglade drenge og piger. 

Til workshoppen viser ’Mig&Dig’ hvordan smykker laves helt fra bunden. Smykkepigerne giver tips til valg af perler og farver.

Deltagerne kan blandet andet lave armbånd, nøgleringe, halskæder og vedhæng. Der vil være en masse perler og materialer til rådighed til de forskellige smykker. 

Giv et personligt smykke i julegave

Bibliotekar Pernille Gade Nielsen fra Ulfborg Bibliotek glæder sig til at sætte spot på DIY-smykker: ”Det handler om kreativitet og læring og det at nørkle med noget selv. Her har ’Mig&Dig’ fat i det unge publikum, når de viser hvor sjovt det er med en kreativ hobby”. 

Til workshoppen vil der naturligvis være mulighed for at lave personlige smykker – en fantastisk julegave til én, du holder af.

Workshoppen koster 25 kr. og er for børn i alderen 6 – 10 år. Deltagerne må gerne tage en voksen med, men det er ikke et krav.

Læs mere om arrangementet og køb billetter på www.holstebrobibliotek.dk

 

Kommentarer