Magaxin

Her er, hvad du skal vide om klamydia

Artiklen er sponsoreret.

Har du fået klamydia, har du nok haft et lille panikanfald. Kræft og kønssygdomme har det med at udløse en særlig reaktion i folk, uanset hvilken type kræft eller hvilken type kønssygdom vi taler om. Men ved klamydia er panikken sjældent berettiget. For det første er klamydia ikke dødeligt, og for det andet er det let at behandle. Men derfor er det nu alligevel ikke nogen picnic i skoven at få det.

Mange går rundt med sygdommen uden symptomer

Mange mænd og endnu flere kvinder mærker ikke nogen symptomer, når de har klamydia. Det gør det nemt at sprede sygdommen uden at vide det, og bliver den ikke behandlet, kan den på sigt føre til betændelse i underliv eller bitestikler. Netop da der er risiko for, at du har klamydia, men er uden symptomer, bør du teste dig med en hjemmetest, før at du har sex uden kondom med en ny partner.

Nå sygdommen til livs med antibiotika

Heldigvis forårsages klamydia af baktier og ikke af vira, så med antibiotika kan du få bugt med den irriterende sygdom. Indtil behandling har båret frugt, bør du fortsætte med at bruge kondom under samleje. Ideelt set bør du afstå fra sex indtil et par uger efter behandlingen. Men så er det nu heller ikke værre. Du skal ikke igennem et langt, pinefuldt udredningsforløb eller smertefuld behandling.

Få klamydia behandlet uanset hvad

Lad være med bare at gå rundt med klamydia. Få det behandlet, uanset om du mærker symptomer eller ej. Ubehandlet klamydia kan i værste fald volde sterilitet hos kvinder eller graviditet uden for livmoderen. Begge dele er afledte effekter af, at klamydia kan volde betændelse i æggelederne. Er du i tvivl om, om du har sygdommen, så kan du starte med at få en hjemmetest at bruge på dig selv. 

Kommentarer