Halloween på Slagteriet
Performance, dress-up, dj og after-party den
Den traditionsrige halloweenfest på Slagteriet bliver i år noget helt nyt og unikt, da den bliver lavet i samarbejde med Operaen i Midten, Dansk Talentakademi, MGK og mange flere. Der er naturligvis kostumekonkurrence, en uhyggelig scenografi, natklubstemning og alt det, du forventer af en god fest til halloween. Men selve aftenens program forløber som et show i fire akter, hvor du vil opleve i alt otte performances, der til sammen udgør en horror-cabaret.
Arrangementet hedder Polyphobia, der, oversat til det danske polyfobi, betyder en irrationel og overvældende frygt for mange forskellige ting på samme tid. Glæd dig til et spændende program, hvor de optrædende vil formidle udvalgte fobier og grusomme tanker igennem deres forskellige kunstformer. Du vil både komme til at opleve musik, skuespil, sang, dans, film og meget mere.
POLYPHOBIA // PROGRAM
19:00-20:00: Dørene er åbne
Ankom og gå en tur på ”Den sorte løber”
20:00: Akt 1
1. Nekrofobi: fobi for døden // Operasanger Christian Damsgaard
2. Socialfobi & Klaustrofobi: fobi for at blive bedømt negativt og fobi for små rum // DTA musical- og teaterlinje
21:00: Akt 2
3. Fobi for parasitter, dæmoner, mørke, bakterier, nåle og sølvpapir // DTA Forfatterlinje
4. Thalassofobi: fobi for enorme, dybe, uklare vandmasser // MGK Holstebro
21:45: Akt 3
5. ”En elsker og et lig” // DTA Kunst- og Designlinje
6. Fobi for mørke, at være alene, det ukendte og døden // DTA Musical- og teaterlinje
22:30: Akt 4
7. Pedofobi: fobi for børn og barnlige ting // DTA Musical- og teaterlinje
8. Coulrofobi: fobi for klovne // DTA Danselinje
24:00: Vi kårer bedste udklædning
00:30: Tak for denne gang
PRAKTISK
Tid: Lørdag den 29. oktober kl. 19.00-00.30. Dørene lukker kl. 20.00, når showet starter.
Sted: Slagteriet, Struervej 32, 7500 Holstebro
Pris: 165,- (inklusiv billetgebyr). Studerende og unge u. 25 år halv pris.
Arrangementet er kun for personer over 18 år. Billetter købes på slagteriet.dk
Kommentarer