Holstebro

Gratis danskundervisning tilbydes for ukrainske flygtninge

Foto: På job med dansk

Sprogskolen På job med dansk åbner dørene for ukrainske flygtninge og tilbyder nu Åben undervisning i Dansk som Andetsprog – kvit, frit og gratis.

Hen over sommeren tilbyder På job med dansk, de ukrainske flygtninge gratis danskundervisning. Undervisningen tilbydes 2 gange om ugen med intensiv begynderdansk. Undervisningen er rettet mod, at ukrainerne hurtigt kan tilegne sig basale dansksproglige færdigheder således, at de straks kan begå sig i dagligdagen og således, at de grundlæggende er rustet dansksprogligt til at indgå i arbejdet og dagligdagen på en virksomhed.

De ugentlige undervisningstimer kan suppleres med en ugentlig sprogcafe, som På job med dansk holder åben hver fredag eftermiddag. ”Vores sprogcafe er åben for alle udlændinge, som har brug for at tale noget mere dansk. I sprogcafeen er der kaffe på kanden og ofte med et stykke kage til. ”Vores sprogcafe har et socialt/- hyggefokus, hvor vores kursister kan mødes på tværs, tale sammen på deres modersmål og naturligvis øve sig i samtale på dansk. Vi har også ofte et aktuelt tema, som vi drøfter”, forklarer direktør for På job med dansk, Camellia Holmedal.

Vi oplever, at vi har stor søgning til vores gratis sprogcafe, som er en stor succes. Rigtig mange ukrainske flygtninge har taget imod tilbuddet og med interesse, humør og iver tager livtag med det danske sprog. ”Kursisterne sveder over, brækker tungen – og kæmper med de mange vokaler, stumme bogstaver og indviklede ord, som er indeholdt i det danske sprog…. læringskurven er stejl og ukrainerne lærer enormt hurtigt” fortæller Camellia Holmedal videre.

Med vores tilbud om gratis sprogundervisning vil sprogskolen På job med dansk gerne tage medansvar i at lære de ukrainske flygtninge dansk, så de hurtig kan komme i job og klare jobbet på en virksomhed.

Vi er en selvstændig sprogskole og en lokal, privat Midt- og Vestjysk virksomhed og vi ved, hvor vigtigt det er at have dygtige og kompetente medarbejdere. Derfor vil vi gerne tage del og ansvar i den fælles opgave med at bringe de ukrainske flygtninge i arbejde på de mange virksomheder, som efterspørger arbejdskraft”, forklarer Camellia Holmedal. Det kan vi bedst gøre ved at bidrage med vores kernekompetence, som er at lære udlændinge dansk – i denne sammenhæng hurtigt og på et grundlæggende niveau, så de hurtigt og med succes kan fungere på en arbejdsplads” forklarer Camellia Holmedal videre.

De Midt- og Vestjyske virksomheder efterspørger pt. – og i meget høj grad kompetente og allehånde medarbejdere. Mange ukrainske flygtninge er i besiddelse af rigtig gode faglige og personlige kompetencer, som virksomhederne efterspørger – lige bortset fra de dansksproglige kompetencer. Ukrainerne er vant til at arbejde, er stabile og vil gerne kunne forsørge sig selv. Nu kan de indledningsvis stifte bekendtskab med og lære det danske sprog hos sprogskolen På Job Med dansk – kvit, frit og gratis.

* Om På job med dansk

På job med dansk er en privat dansk sprogskole i Holstebro, som tilbyder effektiv sprogundervisning til medarbejdere på virksomheder og til udenlandske borgere, som på eget initiativ ønsker at opnå gode danskkundskaber uanset kursisternes niveau.

Vores sprogskole har erfarne undervisere og veluddannede dansklærere, som underviser på alle niveauer.

På Job Med Dansk underviser både i fysiske lokaler og online.

Kommentarer