Kultur

Foredrag: Selma Lagerlöf – en markant foregangskvinde

Foto: Holstebro Bibliotek.

Mandag den 31. oktober kl. 19.00 kan alle interesserede blive klogere på forfatterinden Selma Lagerlöf, når Anne Valbjørn holder foredrag på Holstebro Bibliotek om Lagerlöfs liv og litteratur.

Den svenske forfatter var en af de mest markante kvindelige forfattere i Norden i slutningen af 1800-tallet, og hun fik stor succes. Denne aften vil foredragsholder Anne Valbjørn indvi alle de fremmødte i, hvad der gjorde Selma Lagerlöf så ekstraordinær.

Skønt hun var uddannet folkeskolelærer, er hun ikke børnebogsforfatter. Hendes romaner, legender og noveller skriver sig direkte ind i det moderne – både som efterfølger for det moderne gennembrud og som en vigtig del af 1890’ermes svenske litterære symbolisme. Hun tager store spørgsmål som frigørelse, skyld, soning og selvopofrelse op og diskuterer dem i et sprudlende sprog og med en konstant pendlen mellem det nære svenske Värmland og eventyrets verden.

Lagerlöf var nyromantiker, og hun dyrkede naturen og den folkelige fortællekunst. Dette ses også i hendes debutværk ’Gösta Berlings Saga’, der består af farverig lyrisk prosa.

”Mange kender Selma Lagerlöf som forfatter til bøger som ’Niels Holgersens Forunderlige Rejse Gennem Sverige og Jerusalem, men hendes store gennembrud var romanen ’Gösta Berlings Saga’,” fortæller arrangementskoordinator Mette Holmegaard og tilføjer:

“Hun var den første kvinde, der modtog en nobelpris og senere den første kvinde, som blev medlem af Det svenske Akademi. Hun engagerede sig også i kampen for stemmeret til kvinder.”

Læs mere om arrangementet og køb billet på www.holstebrobibliotek.dk. Folkeuniversitetets storkunder og studerende kan hente gratis billetter.

Arrangementet arrangeres af Holstebro Folkeuniversitet og Holstebro Bibliotek.

Kommentarer